17. Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18. at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skel vende sin Vrede fra ham til dig.
19. Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke og misundelig paa de ugudelige!
20. Thi den onde skal ingen, Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21. Min Søn! Frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22. Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge - hvo kender den?
23. Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24. Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter for ham.
25. Men dem, som straffe ham, en skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26. Kys paa Læber giver dem, som svarer med rette Ord.
27. Beskik din Gerning derud, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!