7. Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8. Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9. Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10. Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11. Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12. Lad en Mand møde en Bjørn som Ungerne fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13. Hvo som gengiver godt med ondt fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14. Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15. Den som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16. Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17. En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18. Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19. Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20. Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.