9. Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10. Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11. De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12. Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13. Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14. Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15. Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16. Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig og tryg.
17. Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18. De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19. De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20. Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21. Hvo som foragter sin Næste, synder; men den; som forbarmer sig over de elenctige, er lyksalig.