9. De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10. Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom.
11. Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12. Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ.
13. Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom.
14. Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard.
15. Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
16. Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed.
17. Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18. Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.