4. Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
5. Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
6. Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
7. Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
8. En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv. Men en fattig hører ikke paa Irettesættelse
9. De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10. Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom.
11. Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12. Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ.
13. Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom.
14. Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard.
15. Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
16. Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed.
17. Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18. Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.