16. En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17. Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18. Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19. Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20. De vanartige i Hjertet I, deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21. Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22. Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23. De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24. Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25. En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26. Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27. Hvo der søger effer godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28. Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29. Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30. Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.