17. At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18. Den som dølger Had, har falske Læber, og den, sorrig bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19. Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20. Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21. Den retfærdige: Læber nære mange; men ved de uforstandige dø Daarer.
22. Herrens Velsignelse bør rig, og han føjer kke Smerte til den.
23. Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24. Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25. Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26. Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27. Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28. De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29. En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.