20. Og Jesus sagde til ham: Ræve have Huler og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.
21. Men en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.
22. Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.
23. Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.
24. Og see, der blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25. Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.
26. Og han sagde til dem: hvi ere I frygtagtige, I lidet Troende? Da stod han op og truede Veirene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27. Men Menneskene forundrede sig og sagde: hvo er dog denne, at baade Veirene og Søen ere ham lydige?
28. Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte to Besatte ham, som kom ud fra Gravene og vare saare vilde, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.
29. Og see, de raabte og sagde: Jesus, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? er du kommen hid, for Tiden at pine os.
30. Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som græssede.
31. Men Djævelene bade ham og sagde: dersom du uddriver os, da tilsted os at fare i Svinehjorden.