20. Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.
21. Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig.
22. Og de bleve saare bedrøved, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?
23. Men han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
24. Menneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født.