14. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; derfor skulle I faae des haardere Dom.
15. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til Vands og Lands for at finde en Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.
16. Vee Eder, I Blinde Veiledere! I, som sige: hvo som sværger ved Templet, det er Intet; men hvo som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.
17. I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?
18. Fremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det er Intet; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, er skyldig.
19. I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?
20. Derfor, hvo som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved Alt, som er derpaa.
21. Og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, som boer deri.
22. Og hvo som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder derpaa.
23. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tiende af Mynte og Dild og Kommen og efterlade de Ting, som svarere ere i Loven, Dom og Barmhjertighed og Tro. Disse Ting burde man gjøre, og ikke forsømme de andre.