9. gaaer derfor ud paa Veiskjellene, og byder til Bryllup saa mange, som I finde.
10. Og de Tjenere gik ud paa Veien og samlede alle dem, de fandt baade Onde og Gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gjester.
11. Da gik Kongen ind at besee Gjesterne, og han saae der et Menneske, som ikke var iført Bryllups-Klædningen.
12. Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og har ikke Bryllups-Klædningen paa? Men han taug.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
14. Thi mange ere Kaldede, men Faa udvalgte.
15. Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
16. Og de sendte deres Discipel til ham med de Herodianer og sagde: mester! vi vide, at du er sanddru, og lærer Guds Vei i Sandhed, og skjøtter om Ingen; thi du anser ikke Menneskers Person.
17. Siig os derfor: hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat eller ei?
18. Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde ham: I Øienskalke, hvi friste I mig?
19. Viser mig Skattens Mynt. Men de bragte ham en Penning.