5. Der han endu talede, se, da overskyggede dem en klar Sky; og see, en Røst kom fra Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg har Behagelighed; hører ham!
6. Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
7. Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: staar op, og frygter ikke.
8. Men der de opløftede deres Øine, saae de Igen, uden Jesus alene.
9. Og der de gik ned ad Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sigde dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.
10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: hvad er det da, de Skriftkloge sige; at Elias bør først komme?
11. Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke alting tilrette.
12. Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.
13. Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.
14. Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde:
15. Herre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16. og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.