11. Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke alting tilrette.
12. Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.
13. Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.
14. Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde:
15. Herre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16. og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
17. Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid.
18. Og Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karsk fra den samme Stund.
19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham?
20. Men Jesus sagde til dem: for Eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal intet være umuligt.
21. Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.
22. Der de vandrede i Galilæs, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
23. og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.