Matthæus 15:3-14 Danske Bibel 1871 (DA1871)

3. Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld?

4. Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

5. Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder.

6. Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.

7. I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde:

8. dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig.

9. Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.

10. Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer!

11. Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.

12. Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale?

13. Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes.

14. Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

Matthæus 15