12. Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale?
13. Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes.
14. Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.
15. Men Peter svarede og sagde til ham: forklar os denne Lignelse.
16. Men Jesus sagde: ere og I endnu uforstandige?
17. Forstaae I ikke endnu, alt det, som indkommer i Munden, gaaer I Bugen og udføres ad den unaturlige Gang?
18. Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
19. Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hoer, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
20. Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Thyrus' og Sidons Egne.
22. Og see, en cananæisk Kvinde kom fra de samme Grændser, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans disciple til ham, bade ham og sagde: skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
24. Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
25. Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig!
26. Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde.
27. Men hun sagde: jo, Herre! Hunde æde dog og af de Smuler, som falde af deres Herres Bord.
28. Da svarede Jesus og sagde til hende: o Kvinde, din Tro er stor, dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
29. Og Jesus gik frem derfra og kom til den galilæiske Sø, og han gik op paa et Bjerg og satte sig der.