Matthæus 14:24-32 Danske Bibel 1871 (DA1871)

24. Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.

25. Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

26. Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.

27. Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.

28. Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.

29. Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus.

30. Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

31. Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?

32. Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

Matthæus 14