Matthæus 11:1-15 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og det skete, der Jesus havde fuldendt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.

2. Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Diciple og lod ham sige:

3. Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?

4. Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:

5. Blinde see, og Halte gaae, Spedalske renses, og Døve høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fattige;

6. og salig er den, som ikke forarges paa mig.

7. Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at skue? et Rør, som bevæges hid og did af Veiret?

8. Eller hvad ere I udgangne et see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse.

9. Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog langt mere end en Prophet!

10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.

11. Sandelig siger jeg Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen Større opstanden end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han.

12. Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Vold ind i HimmerigesRige, og de, som trænge ind, rive det til sig.

13. Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes.

14. Og dersom I ville tro det: han er Elias, som skal komme.

15. Hvo som har Øren at høre med, han høre!

Matthæus 11