1. Og det skete, der Jesus havde fuldendt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.
2. Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Diciple og lod ham sige:
3. Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?
4. Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:
5. Blinde see, og Halte gaae, Spedalske renses, og Døve høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fattige;
6. og salig er den, som ikke forarges paa mig.
7. Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at skue? et Rør, som bevæges hid og did af Veiret?
8. Eller hvad ere I udgangne et see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse.
9. Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog langt mere end en Prophet!
10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.