Matthæus 10:1-11 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og at helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.

2. Men disse ere de tolv Apostlers Navne: den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder;

3. Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæus' Søn, og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus;

4. Simon Cananites og Judas Ischariot, som og forraadte ham.

5. Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: gaar ikke ind i de Samaritaners Stad.

6. Men gaaer hellere hen til de fortabte Faar af Isarels Huus.

7. Og naar I gaae ud, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær.

8. Helbreder de Syge, renser de spedalske, opvækker de Døde uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet.

9. I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i Eders Belter;

10. ei Taske til at reise med, ei heller to kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd.

11. Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd, og bliver der, indtil I drage bort.

Matthæus 10