6. Men han svarede og sagde til dem: Esaias har spaaet retteligen om Eder, I Øienskalke! som skrevet er: dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
7. Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
8. Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.
9. Og han sagde til dem: smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde Eders Skik.
10. Thi Moses har sagt: ær din Fader og din Moder, og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
11. Men I sige, naar Nogen siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er Korban (det er en Gave):
12. da tilstede I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hjælp.
13. Og I gjøre Guds Ord til Intet ved Eders Skik, som I have paalagt; og I gjøre meget saadant.
14. Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: hører mig Alle, og forstaaer.
15. Der er Intet udenfor Mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham ureen; meen hvad som gaaer ud af ham, dette er det, som gjør Mennesket ureent.
16. Dersom Nogen har Øren at høre med, han høre!
17. Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denneLignelse.
18. Og han sagde til dem: ere I og saa uforstandige? forstaae I ikke, at Intet, som udenfra kommer ind i Mennesket, kan gjøre ham ureen?
19. Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen og gaaer ud ved den naturlie Gang og saaledes renses al Maden.
20. Men han sagde: hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.
21. Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hoer, Skjørlevnet, Mord,
22. Tyveri, gjerrighd, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed;
23. Alle disse onde Ting udgaaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.