46. Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa et Bjerg at bede.
47. Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.
48. Og han sae, at de lede Nød, idet de roede, (thi veiret var dem imod), og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaae dem forbi.
49. Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.