16. Og ligelsedes de, som fik Sæden paa Steengrund, ere de, som, naar de have hørt Ordet, annamme det strax med Glæde;
17. dog have de ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.
18. Og de, som fik Sæden blandt Torne, ere de, som høre Ordet;
19. og denne Verdens Bekymringer, og Rigdommens Forførelse og Begjerligheder efter de andre Ting, trænge ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt.
20. Og de, der fik Sæden i god Jord, ere de, som høre ordet og annamme det, og bære Frugt, Endeel tredive Fold, Endeel tresindstyve Fold, og Endeel hundrede fold.
21. Og han sagde til dem: kommer Lyset ind for at sættes under Skjeppen eller under Bordet? monne ikke, for at sættes paa Lysestagen?
22. Thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares; ei heller skeer det lønligt, men for at komme til Lyset.
23. Dersom Nogen har Øren at høre med, han høre!
24. Og han sagde til dem: agter paa, hvad I høre: med hvad Maade I maale, skal Eder maales, og Eder som høre, skal end gives Mere.
25. Thi hvo som har, han skal gives; og hvo som ikke har, fra ham skal endog det fratages, som har.
26. Og han sagde: med Guds Rige har det set sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
27. og sover, og staaer op Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, han veed ei selv hvorledes.
28. Thi Jorden bæver Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldt Korn i Axet.
29. Men naar Frugten er fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
30. Og han sagde: hvorved ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi forestille det?
31. Det er som med Senepskornet, hvilket, naar det saaes i Jorden er mindre end alt andet Frø paa jorden;
32. og Naar det er saaet, voxer det op, og bliver større end alle Urter, og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under dets Skygge.