2. Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.
3. Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, og sad til Bords, kom en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med uforfalsket, meget kostelig Narudssalve; og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udgød den paa hans Hoved.
4. Men der vare Nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: hvortil blev denne Salve spildt?
5. Thi den kunde bleven solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.