10. Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.
11. og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.
12. Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.
13. Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; ogEnglene tjente ham.
14. Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,
15. og sagde: Tiden er fuldkommet og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.
16. Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).
17. Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gøre Eder til Menneske-Fiskere.
18. Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.
19. Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus' Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;
20. og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham.
21. Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
22. og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
23. Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit,
24. og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
25. Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham.
26. Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.
27. Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.