4. Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skue-Brødene og aad og gav ogsaa dem, som vare med ham, hvoraf det dog ikke er Nogen tilladt at æde, uden Præsterne alene.
5. Og han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.
6. Men det skete paa en anden Sabbat, at han gik ind i Synagogen og lærte; og der var et Menneske, hvis høire Haand var vissen.
7. Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal imod ham.
8. Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: reis dig, og staa fram iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.
9. Da sagde Jesus til dem: jeg vil spørge Eder: hvad er tilladt paa Sabbaterne? at gjøre godt, eller at gjøre ondt? at frelse Liv, eller at fordærve det?
10. Og han saae omkring paa dem alle og sagde til Mennesket: ræk din Haand ud; men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen som den anden.
11. Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de skulde gjøre ved Jesus.
12. Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til et Bjerg at bede; og han blev der Natttenover i Bøn til Gud.
13. Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem, og udvalgte tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:
14. Simon, hvilken han og kaldte Petrus og Johannes, philippus og Bartholomæus,
15. Matthæus og Thomas, Jacobus, Alphæus' Søn, og Simon, som kaldes Zelotes.
16. Judas, Jacobus' Broder, og Judas Ischariotes, den Samme, som blev Forræder.
17. Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
18. som vare komne at høre ham og helbredes af deres Sygdomme, og saadanne, som vare plagede af urene Aander; og de bleve helbredte.
19. Og alt Folket søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte Alle.
20. Og han opløftede sine Øine paa sine Disciple og sagde: salige ere I Fattige, thi Eders er Guds Rige.