Lukas 6:26-39 Danske Bibel 1871 (DA1871)

26. Vee Eder, naar alle Mennesker tale vel om Eder; lige det Samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.

27. Men jeg siger Eder, I, som høre mig: elsker Eders Fjender, gjører dem godt, som Eder hade;

28. Velsigner dem, som Eder forbande. og beder for dem, som gjøre Eder Skade.

29. Hvo som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til, og hvo som tager Kappen fra dig, formeen ham heller ikke Kjortelen.

30. Giv hver den, som beder dig; og af den, som tager dit fra dig, kræv det ikke igjen.

31. Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod Eder, ligesaa gjører og I mod dem.

32. Og dersom I elske dem, som Eder elske, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere elske og dem, som dem elske.

33. Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod Eder, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere gjøre det Samme.

34. Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.

35. Men elsker Eders Fjender og gjører vel, og laaner, ventende Intet derfor, saa skal Eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde.

36. Saa værer da barmhjertige, som Eders Fader og er barmhjertig.

37. Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal Eder forlades;

38. giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i Eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal Eder maales igjen.

39. Men han sagde dem en Lignelse: monne en Blind kunne lede en Blind? ville de ikke begge falde i Graven?

Lukas 6