35. Og Folket stod og saae til: men de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: han har frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er den Christus, den Guds Udvalgte.
36. Men og Stridsmændene spottede ham, traadte til og rakte ham Eddike og sagde:
37. dersom du er den Jødernes Konge, da frels dig selv.
38. Men der var og sat en Overskrift over ham, skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk: denne er den Jødernes Konge.
39. Men een af Misdæderne, som vare ophøngte, bespottede ham og sagde: er du den Christus, da frels dig selv og os.
40. Men den anden svarede og straffede ham og sagde: frygter ei heller du for Gud, da du er under samme Dom?
41. Og vi vel med Rette, thi vi saae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.
42. Og han sagde til Jesus: Herre! kom mig i hu, naar du kommer i dit Rige.
43. Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradis.
44. Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
45. Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
46. Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand, og der han det sagde, udgav han Aanden.
47. Men der Høvedsmanden saae det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: i Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
48. Og alle de Folk, som vare komne sammen til dette Syn, der de saae, hvad der var skeet, sloge sig for deres Bryst og vendte tilbagte.