24. Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?
25. Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.
26. I derimod ikke saaledes; men den Største ibaldt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27. Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt Eder som den, der tjener.
28. Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.
29. Og jeg bskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,
30. at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
31. Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.
32. Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
33. Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.
34. Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kjender mig.
35. Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.
36. Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke har Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.
37. Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, har Ende.
38. Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.
39. Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.
40. Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
41. Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde: