Lukas 2:1-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Kaiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

2. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien).

3. Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad.

4. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt),

5. at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

6. Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

7. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.

8. Og der var Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

9. Og see, Herrens Engel stod over for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.

10. Og englen sagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.

Lukas 2