33. Men der de løste Føllet, sagde dets Herre til dem: hvi løse I Føllet?
34. Men de sagde: Herren har det behov.
35. Og de førte det til Jesus og lagde deres Klæder paa Føllet og satte Jesus derpaa.
36. Og der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37. Men der han nu kom nær ved Nedgangen af Oliebjerget, begyndte Disciplenes ganske Hob gladelig at love Gud med høi Røst over alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
38. velsignet den, som kommer en Konge i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det Høieste!
39. Og Nogle Pharisæere af Skaren sagde til ham: Mester straf dine Disciple.
40. Og han svarede og sagde til dem: jeg siger Eder, at dersom disse taug da skulle Stenene raabe.
41. Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde:
42. vidste du dog, ja end paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øine.
43. Derfor skulle de Dage komme over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne;
44. og de skulle lægge dig slet øde og dine Børn i dig og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordidu ikke kjendte din Besøgelsestid.
45. Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
46. og sagde til dem: der er skrevet: mit Huus er et Bedehuus; men I have gjort det til en Røverkule.
47. Og han lærte daglig i Templet; men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.
48. Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.