23. Men der han det hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24. Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige;
25. thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26. Men de, som hørte det, sagde: hvo kan da blive salig?
27. Men han sagde: hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.
28. Men Peter sagde: see, vi have forladt Alting, og fulgt dig.
29. Men hans agde til dem: sandelig siger jeg Eder: der er Ingen, som har forladt Huus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30. som jo skal annamme det mange Fold igjen i denne Tid og i den til kommende Verden et evigt Liv.
31. Men han tog de Tolv til sig og sagde til dem: see, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne Ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn.
32. Thi han skal overantvordes Hedningerne og bespottes, forhaanes og bespyttes,
33. og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham; og tredie Dag skal han opstaae.
34. Men de fattede Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35. Men det skete, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
36. Og der denne hørte Folket gaae forbi, spurgte han, hvad dette var?
37. Men de forkyndte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38. Og han raabte og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
39. Og de, som gik foran, truede ham, at han skulle tie; men desto mere raabte han: du Davids Søn forbarm dig over mig!
40. Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41. hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre! at jeg maa blive seende.