15. Men de bare og smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
16. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17. Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et Barn kommer ingenlunde derind.
18. Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
19. Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden Een, det er Gud.
20. Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.
21. Da sagde han: dette har jeg holdet altsammen fra min Ungdom af.
22. Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: endnu fattes dig Eet: sælg alt det, du har, og uddeel det til Fattige, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23. Men der han det hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24. Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige;
25. thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26. Men de, som hørte det, sagde: hvo kan da blive salig?
27. Men han sagde: hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.
28. Men Peter sagde: see, vi have forladt Alting, og fulgt dig.
29. Men hans agde til dem: sandelig siger jeg Eder: der er Ingen, som har forladt Huus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30. som jo skal annamme det mange Fold igjen i denne Tid og i den til kommende Verden et evigt Liv.