1. Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man bør altid bede og ikke blive træt.
2. Og han sagde: der var en Dommer i en Stad, som frygtede ikke Gud, og undsaae sig ikke for noget Menneske.
3. Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: skaf mig Ret over min Modstander.
4. Og han vilde længe ikke. Men derefter sagde han ved sig selv; alligevel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,
5. dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke uden Ophør skal komme og plage mig.
6. Men Herren sagde: hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.
7. Skulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabte til ham Dag og Nat enddog han er langmodig imod dem?