59. Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de at omskære Barnet; og de kaldte det efter Faderens Navn Zacharias.
60. Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61. Og de sagde til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
62. Men de nikkede ad hans Fader hvad han vilde, han skulde kaldes.
63. Og han begjerede en Tavle og skrev disse Ord og sagde: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64. Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65. Og der kom en Frygt over Alle som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66. Og Alle, som det hørte, lagde det paa deres hjerte og sagde: hvad monne der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67. Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde:
68. lovet være Herren, Israels Gud at han har besøgt og forløst sit Folk,
69. og har opreist os et Frelses Horn i Davids sin Tjeners Huus,
70. som han talede ved sine hellige Prophters Mund fra fordums Tid;
71. en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade;
72. at gjøre Barmhjertighed mod vore Fældre og tænke paa sin hellige Pagt,
73. efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74. at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
75. i Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage.
76. Og du, Barnlille skal kaldes den Høistes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,