54. Han har antaget sig sin Tjener Israel og ihukommet sin Barmhjertighed,
55. (som han tilsagde vore Fædre), mod Abraham og hans Sæd til evig Tid.
56. Men Maria blev hos hende ved tre Maaneder og hun drog til sit Huus igjen.
57. Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58. Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædte sig med hende.
59. Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de at omskære Barnet; og de kaldte det efter Faderens Navn Zacharias.
60. Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61. Og de sagde til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
62. Men de nikkede ad hans Fader hvad han vilde, han skulde kaldes.
63. Og han begjerede en Tavle og skrev disse Ord og sagde: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64. Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65. Og der kom en Frygt over Alle som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66. Og Alle, som det hørte, lagde det paa deres hjerte og sagde: hvad monne der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67. Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde: