38. Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og englen skiltes fra hende.
39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog hastelig hen til Bjergegnen, til en Stad I Juda.
40. Og hun kom ind i Zacharias' Huus og hilsede Elisabeth.
41. Og det begav sig, der Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv; og Elisabeth blev fyldt med den Hellig Aand,
42. og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne! og velsignet er dit Livs Frugt.
43. Og hveden hændes mig dette, at min Herres Moder kommer til mig?
44. Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit liv med Fryd.
45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46. Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren;
47. og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser;
48. thi han har seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig;
49. thi han, den Mægtige, har gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51. Han har øvet Magt med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovlodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedstødt de Mægtige af Thronerne og ophøiet de Ringe.