29. Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulle være for en Hilsen.
30. Og Englen sagde til hende: frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
31. Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32. Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33. Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
34. Men Maria sagde til Englen: hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg veed af ingen Mand?
35. Og Englen svarede og sagde til hende: den Hellig Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig, derfor skal ogsaa det hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36. Og see, Elisabeth din Frænke, hun har og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37. Thi Intet kan være umuligt for Gud.
38. Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og englen skiltes fra hende.
39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog hastelig hen til Bjergegnen, til en Stad I Juda.
40. Og hun kom ind i Zacharias' Huus og hilsede Elisabeth.
41. Og det begav sig, der Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv; og Elisabeth blev fyldt med den Hellig Aand,
42. og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne! og velsignet er dit Livs Frugt.
43. Og hveden hændes mig dette, at min Herres Moder kommer til mig?