1. Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,
2. saaledes som de have overantvordet os det, som fra Begyndelsen have været Øienvidner og Ordets Tjenere:
3. saa har ogsaa jeg anseet for godt, efter nøie at have udforsket Alt forfra, i Sammenhæng at skrive dig derom, ædle Theophilus!
4. paa det du kan indsee Visheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligen underviist.
5. I Herodes', Judæas Konges Dage var der en Præst af Abias Skifte ved Navn Zacharias; og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
6. Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger
7. Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge bedagede.