1. Ere i altsaa opriste med Christus, da søger det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand.
2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.
3. Thi I ere døde, og Eders Liv er skjult med Christus i Gud.
4. naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
5. Døder derfor Eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
6. for hvis Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
7. blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede derudi.
8. Men nu aflægger ogsaa i alle disse Ting, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af Eders Mund.
9. Lyver ikke mod hverandre, I som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
10. og ifører det nye, som fornyes til erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;
11. hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt i Alle.
12. Saa ifører Eder da, som Guds Udvalgte, Hellige og Elskte, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13. saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen har Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav Eder, saaledes og I.
14. Men fremfor alt dette ifører Eder Kjærlighed; thi denne er Fuldkommenhedens Baand.
15. Og Guds Fred seire i Eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige.
16. Lader Christi ord boe rigeligen iblandt Eder i al Viisdom, saa I lære og paamindre hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndeligen i Eders Hjerte for Herren.
17. Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det gjører alt i den Herrens Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
18. I hustruer! værer Eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.