23. Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte.
24. Thi Johannes var ikke endnu kastet i Fængsel.
25. Da opkom der en Tvist imellem Johannes' Disciple og Jøderne om Renselsen.
26. Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jorden, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og alle komme til ham.
27. Johannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen.
28. I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham.
29. Den, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen.
30. Ham bør at voxe, men mig at forringes.