Johannes 11:7-27 Danske Bibel 1871 (DA1871)

7. Siden efter sagde han til Disciplene: lader os drage til Judæa igjen.

8. Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?

9. Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys.

10. Men vandrer Nogen om Natten da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.

11. Dette talede ham, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne.

12. Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karsk.

13. Men Jesus talede om hans Død; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

14. Derefter sagde da Jesus dem reent ud: Lazarus er død!

15. Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe: men lader os gaa til ham!

16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling) til sine Meddisciple: lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.

17. Da Jesus kom, fandt han ham liggende i Graven allerede fire Dage.

18. (Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra).

19. Og mange Jøder vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

20. Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ud ham i møde; men Maria blev siddende i Huset.

21. Da sagde Martha til Jesus: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

22. Men ogsaa nu veed jeg, at hvadsomhelst du beder af Gud, vil Gud give dig.

23. Jesus sagde til hende: din Broder skal opstaae.

24. Martha siger til ham: jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.

25. Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.

26. Og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døde evindeligen. Troer du dette?

27. Hun siger til ham: ja Herre! jeg har troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som kommer til Verden.

Johannes 11