27. Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28. da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29. Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30. Om je end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31. da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.