10. Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
11. Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
12. Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætteVagt over mig,
13. Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig; mit Leje skal lette min Klage;
14. da forskrækker du mig med Drømme og ved Syner forfærder du mig,
15. saa min Sjæl fortrækker at være kvalt; ja Døden fremfor disse mine Knokler.
16. Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig thi mine Dage ere Forfængelighed;