1. Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en, Daglønners Dage?
2. Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
3. saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
4. Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
5. Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
6. Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
7. Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
8. Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mlg, men jeg skal ikke findes.