4. Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5. Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6. Thi Uretfærdighed skyder ikke frem: af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7. men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8. Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9. til ham, som gør store Ting, hvilke man, ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10. ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11. for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12. ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;