12. ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13. ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14. om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det nat
15. Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16. saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17. Se, Saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18. Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19. I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20. Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21. Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22. Du skal le ad ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23. thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.