20. De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21. Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22. Der er intet Mørke og ingen Dødsskyg ge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23. Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24. Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25. Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26. han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27. Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28. for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29. Naar han skaffer Ro til Veje- hvo vil kalde ham uretfærdig? og naar han skjuler sit Ansigt - hvo kan da beskue ham? - baade for et Folk og for et enkelt Menneske: