4. Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
5. Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans vrede.
6. Saa svarede Eilhu. Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7. Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8. Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9. De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10. Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11. Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12. Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
13. at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
14. Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.