1. Da lode disse tre Mænd af at svare Jobs efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
2. Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
3. Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
4. Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
5. Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans vrede.
6. Saa svarede Eilhu. Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7. Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8. Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9. De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10. Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11. Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12. Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,