23. de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24. Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25. jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.